ROPE ACCESS - erhvervsklatring
 
 
   
Rope Access Industriklatring - Erhvervsklatring

Rope Access – Baggrund

Betegnelsen Rope Access, som er engelsk, kan oversættes til "reb adgang" eller "adgang eller tilgang til et arbejdssted via reb".

På dansk er der flere forskellige navne; erhvervsklatring, arbejdsklatring, bygningsklatring, industriklatring eller industrielklatring.

Vi har valgt at kalde det arbejdsklatring, da ordet tydeligere beskriver et stykke arbejde udført via klatring.

I arbejdsklatring bruges rebene til at arbejde i, dvs. man hænger med kroppens fulde vægt i rebet mens der arbejdes, mens man i bjerg- og væg-klatring bruger rebet til sikring ved et fald.

I arbejdsklatring skal der endvidere benyttes et back-up reb, altså et sikringsreb i tilfælde af, at arbejdsrebet fejler.

Arbejdsmetoderne har været kendt i store dele af verden siden starten af 1980´erne specielt på boreplatforme, hvor der er et stort behov for vedligeholdelse på et begrænset areal.

Tidligere anså man arbejde fra reb som værende useriøst, men verdens største brancheorganisation www.irata.org har udviklet arbejdsklatring til sit eget fag, med høje krav til sikkerhed, udstyr og selve arbejdets udførelse.

Arbejdsklatring er en enkel og fleksibel - men samtidig effektiv tilgangsmetode, der er mere pladsbesparende og time-cost effective end traditionelle lifte, kraner og stilladser. Med baggrund i de enkle rebteknikker, der er en del af arbejdsklatring, kan der med kort varsel opsættes, flyttes og nedtages midlertidige rebsystemer.

Tænkes der samtidig på den mængde diesel som kraner og lastvognslifte brænder af, kan arbejdsklatring eller industriklatring faktisk betegnes som værende den klart mest CO2 venlige metode ved arbejde i højderne.

 

Rope Access er klatring med avanceret klatreteknik og med moderne klatreudstyr - Rapelling er en del af de klatreteknikker som man bruger. Rapelling er betegnelse for nedfiring med reb, et udtryk der stammer fra bjergklatring